I de første lampemodtagere blev forstærkningen og selektiviteten forbedret med en variabel tilbagekobling af højfrekvenssignalet ved hjælp af udvendige tilbagekoblingsspoler, som vist på denne tegning.
Ved for høj tilbagekobling gik modtageren i selvsving (ja, det hedder det) og virkede som en radiosender, der forstyrrede andres radiomodtagning. Derfor blev denne simple konstruktionsmåde med tiden forbudt. Den blev erstattet af superheterodyn-princippet, hvor højfrekvensforstærkningen skete ved en fast frekvens, mellemfrekvensen. Selvom princippet krævede flere lamper/radiorør/transistorer gik det sin sejrsgang, og bruges den dag idag. En superheterodynmodtager blev populært kaldet en "Super" (indtil alle radioer var Supere).
Radio Uge Revue 1926