Sejlsæsonen 1961 slutter på en kedelig måde. På en tur sammen med min klassekammerat Torben kommer vi på et kryds ud i noget svær strømsø* mellem Tankefuld og Iholm, båden bordfyldes af en sø, der slår ind fra styrbords side, og den synker langsomt på 12,4 meter vand og udadgående strøm. Vi svømmer mod land, men bliver dog hentet på halvvejen af nogle folk i en robåd. Lodsen i Tankefuld står ud med sin lodsbåd og haler Puk op ved mastetoppen, inden den forsvinder helt.
Alt ender jo lykkeligt, af skader er der kun at rorpinden og nogle bundbrædder er drevet væk. Desuden bliver mit kamera vandskadet, men det lader sig reparere, og den film der sidder i, får jeg med noget besvær fremkaldt.
Puk er forsynet med flydetanke, men de er åbenbart lidt for små, så næste år bliver de erstattet af en større mængde flamingoskum. Desuden bliver cockpittet gjort smallere.
Men hvad Torben angår, så får han af sine forældre forbud mod at sejle med mig i fremtiden, hvad man strengt taget ikke kan fortænke dem i. Torbens far er ansat på Lauritzens søfartsskole og har et vågent øje for sikkerhed til søs.
*) Strømsø opstår, når bølgerne ude fra det åbne vand møder en kraftig modgående tidevandsstrøm, som det jævnligt sker i den vestlige og østlige del af Svendborg Sund og ud for Rudkøbing.
|