På billedet ses et af svøbene at være fjernet. Vi fornyr nogle af dem, et ret så bøvlet stykke arbejde: De bliver købt færdige i asketræ og bliver dampet i en svedekasse, forsynet med damp fra en fløjtekedel på et primusapparat. Mens de endnu er varme bliver de bukket i facon og nittet på plads med kobberbådsøm. Ved nitningen holder jeg modholdet - en tung jernklods.
Dækket er belagt med malet bomuldslærred, og farven er kromgul med sorte forsiringer. Siden har dækket mest været lysegrønt, og i nyere tid er lærredet erstattet med krydsfinér.
Båden står her på land på en fabriksgrund ved Nyborgbanen i Svendborg. Søsætningen sker i maj måned med havnens mobilkran - noget jeg desværre ikke overværer, da jeg på det tidspunkt er på en udvekslingsrejse i England.
Båden til højre tilhører fabriksejeren, kaldet Rea-Hansen efter aluminiumsstøberiet Rea. Han er én af mine forældres bekendte, og hans søn Arne Lind Hansen var min lege- og klassekammerat gennem flere år.