I Birkholm havn møder vi to slags bådturister - først to drenge i en pirat­jolle. De med­bringer stort set kun havregryn og kaffe. De spørger om de må låne vores kosangas, det må de selv­følgelig gerne. "Kaffe, kaffe, kaffe" jubler de, da de løber afsted med gas­anlægget. Hans og jeg bliver enige om, at vi kan lære noget af dem: Vores udstyr er så tungt, at det går ud over bådens sejl­egenskaber. Problemet løser sig, da jeg nogle år senere skifter alt ud med letvægts­grej til fjeld­vandring.

Vi får også besøg af to yngre, jakke­klædte mænd i en stor, hurtig­gående motorbåd. De er antagelig fra Sønder­jylland og spørger om vej til Marstal. "Det er derovre", siger vi og peger i retning af Marstal kirke. Så giver de den gas ud af havnen, men de er tyde­ligvis ikke vant til at både styrer med bagenden, for undervejs banker de ind i bolværket. Så går det over stok og sten mod Marstal - i bogstave­ligste forstand, for den lige rute går over en grund med kampe­sten. Men heldet følger de tossede - vi kunne bagefter ikke læse om nogen grund­stødninger i Svendborg Avis.

Vores sejlferie i år er kun nogle få dage - til gengæld skal vi i august på en tre uger lang camping­ferie i Sverige og Finland.