Λ 
 < 
 > 
3
af
89
Sejlerminder 1973
© FJ 19/6-1973
Båden vil i år ikke blive tæt, og hver nat når vandet op til bundbrædderne, så jeg må lænse. På nordsiden af Stegsvig sejler jeg båden på grund og kølhaler den ved at trække masten ned til en hegnspæl, hvorefter jeg smører siliconegummi i nådderne, hvilket løser problemet.
Utætheden skyldes, at jeg har fornyet de to bundstokke, der bærer masten. Træet var ved isætningen meget tørt og ved fugtoptagelsen trækker det bordene fra hinanden. Så blev jeg det klogere. Bundstokkene blev skruet fast med messingskruer, som holdt knap 40 år inden de gav op. De er nu blevet erstattet med skruer af rustfrit stål.