På torvet stod engang en "kanonfotograf", der tog portrætter af folk. Jeg kan svagt huske ham og min fascination af, at han kunne frem­kalde billedet inde i kassen bag et sort klæde. Teknikken er beskrevet her.
Uden at vide det, vil jeg gætte på at kanon­foto­grafen foto­graferede på et stykke foto­papir, som han omvende­fremkaldte direkte til et positivt billede, en teknik jeg for sjovs skyld har prøvet: Billedet ekspo­neres i kameraet, frem­kaldes, bleges, belyses i kraftigt lys, frem­kaldes igen, fikseres og tørres. Det var før polaroid­kameraet, for ikke at tale om blæk­printeren.
Jeg har tidligere efterlyst et billede af kanon­fotografen og har nu af Ivan Bruus fået sendt dette avis­udklip fra omkring 1953 - tak!
Finn-J.dkKrønikenSvendborgbymidte › 12