FJ 1971
Baagøes Allé er en sidevej til Skt. Jørgensvej. Skorstenen i baggrunden tilhører Svendborg Tekstilfabrik. Husrækken eksisterer ikke mere - der er nu parkering for Svendborg Sygehus.
I det hvide hus havde min mor sit barndomshjem som datter af snedkermester Børge Thomsen og fru Sørine. Det var hun ikke ene om, de var 10 søskende. Min morfar har jeg aldrig mødt, han døde 4 år før jeg blev født, men som barn besøgte jeg ofte min mormor.
FJ 1976
Banedæmningen ved Baagøes Allé.
Dette billede har jeg taget på grund af en pudsig lille oplevelse jeg havde som 9-10årig: Jeg skulle på cykel hjem fra min mormor, og her hvor Baagøes Allé slår et sving op over banen, faldt jeg i søvn på cyklen! Jeg blev vækket ved bumpet, da jeg kørte over kantstenen, hvorefter jeg fandt mig selv hængende på hegnstråden! Jeg følte mig flov og fortalte ikke dengang nogen om mit uheld.
Finn-J.dkKrønikenSvendborgpå langs › 18