Efter nogen tids rekognoscering lykkes det os at finde stien gennem krattet ned mod Rautasjaure (ingen stier i dette område er mærkede). Stien fører os tæt hen forbi stenskredet.
Jeg ville godt have været hen og klappe nogle af de store blokke, men fornemmer at Henrik ikke har samme behov for fysisk kontakt med naturfænomenerne.