I Sarek kan vi ikke proviantere undervejs og har derfor mad med til hele turen. I mine forberedelser indgår tørring af ingredienser til de varme retter - for at holde vægten nede har vi ingen vandholdige fødevarer med.
Jeg bruger en billig frugttørrer fra Netto, forbedret med termometer, tænd-sluk-ur, skorsten og isolering. (Skorstenen forøger luftgennemstrømningen, men er nok overflødig). Jeg har før tørret i ovn, men det her er altså bedre, selvom frugttørreren ikke har termostat. Der har været en vidtløftig
diskussion på Outsite om denne frugttørrer.