Fredag den 20. juli går vi en dagstur op langs bækken, der er meget smuk med hurtige løb afløst af dybe bassiner. Bredderne er dækket med lysegrønt mos, og rundtom er der krat af blågrå pil.
Oppe i Grøtørskardet kigger vi på søde små fjeldsøer, inden vi sætter kursen nord om Gråpiggen mod Muen. Terrænet er stenet i striber med tørre vækster imellem (mest halvgræsser).
Mellem Vesle Muen og Muen er der dybe smeltevandskløfter fra istiden. Vi bestiger muen ad den østlige kam. Fjeldet består kun af løse blokke beklædt med landkortlav. Opstigningen til 1424 meter er stejl, men uden problemer. Vejret er desværre blevet skyet med byger. Udsigten fra toppen, hvor de gale vardebyggere for alvor har slået til, er dog upåklagelig; specielt bemærker jeg nogle høje fjelde mod øst, som vi ikke har set før.
På nedturen ad den officielle sti følges vi med en barsk toårig nordmand, som har sin far med på toptur. På vejen tilbage til teltet gør vi holdt på DNT-hytten Gråhøgdbu, hvor vi spiser til middag og provianterer.
