Denne dags vandring går gennem turens eneste virkelig flade partier. Landskabet er typisk arktisk med polygonjord og lignende fænomener. Træder jeg bort fra den trådte sti, er her fuldstændiq uberørt og jomfrueligt - sådan har landskaber set ud i årmillioner før menneskene begyndte at hærge. Stilheden er så total, som den aldrig opleves i civiliserede egne.
Et sted ude til højre rejser en halvmåneformet klippekam sig fuldstændig umotiveret et halvt hundrede meter i vejret over de flade omgivelser. Jeg får lyst til at bestige klippen, men afstår dog fra at bruge tid på det. Min plan kræver et gennemsnit på 20 km om dagen, hvad der er kommet lidt bag på mig, letsindigt har jeg kun set på Turistforeningens opgivelser af gangtider: 6 norske timer om dagen lød overkommeligt, men var det ikke i starten.
Imidlertid er konditallet nu stærkt for opadgående og jeg føler en næsten glemt glæde ved at bruge min krop, så efter nogle træge dage stiler jeg nu alligevel efter at følge den planlagte rute. Det skal dog ikke afholde mig fra at fotografere nogle af de mange fjeldblomster her er, tiltrods for det fremskredne tidspunkt på sommeren. Jeg maver mig rundt for at finde den helt rigtige vinkel, hvorfra blomsterne kan danne forgrund for den spøjse klippe.
