Jeg krydser en lille elv, Bessåen, på en skrøbeligt udseende hængebro, strategisk anbragt lige over et højt vandfald - ikke noget for folk med tendens til svimmelhed.
Lidt derfra ser jeg et klovspor på stien og ser op efter rener, men får øje på en flok køer på vej ned fra fjeldet - hvor kunne jeg dog tage fejl! Måske er den nærliggende turisthytte et godt sted med rømmegrøt og spekemat, men jeg har andre planer og fortsætter ind i fjeldverdenen.