Et sted ser jeg et telt på en dejlig grøn slette ved en sø, men der blæser en iskold vind, så jeg betakker mig for også at telte der og struggler videre.
Med hjertet oppe i halsen og rygsækken forsvarlig snøret hopper jeg fra sten til sten over Bessåen. Her ville en knortekæp eller et fotostativ have været godt at støtte sig til, men sidstnævnte er på mine ture forlængst blevet erstattet med et kuglehovede på en pind.
Vel i land kommer jeg til et overlækkert sted, med fuldstændig læ og en sol der bager og spejler sig i en lille sø med små isbjerge, der driver omkring. Jeg fâr lyst til et bad, dvs. jeg hopper ikke i, det er vandet meget for koldt til, jeg klarer mig med en svamp.
