Her venter belønningen i form af en under­dejlig, mile­vid udsigt, der mulig­gøres af den iso­lerede belig­genhed, for Uste­tind er kun en ganske lille fjeld­knold. Mod øst ses lav­landet jeg lige er kørt igennem, mod nord Halling­skar­vets lange fjeld­ryg, under mig Øst­viddas bølgende grønne vidder og længere ude Vest­viddas fjelde og Har­danger­jøkulens hvide kuppel. Det er ganske betagende og alle tanker om fore­havendets urime­lighed vejrer bort med den friske sønden­blæst.