Nå, ja, ikke alle stier er lige farbare. Der går en T-mærket sti til toppen af Hårteigen, men den ser i stejlhed 100% livsfarlig ud, så jeg nøjes med at nyde udsigten fra foden af fjeldet. Mod syd ser landskabet næsten snedækket ud, fordi det er nordskråningerne man ser, mod nord er det næsten kun Hardangerjøkulen der lyser op.
Hallingskarvet, Hardangerjøkulen og Hårteigen er de sidste rester af en gigantisk fjeldflage, der ved en bjergkædefoldning for ca. 400 millioner år siden som en gletcher blev skudt ind over Hardangervidda. Man savner fantasi til rigtig at forestille sig sådanne naturfænomener finde sted.
Naturens kværn har siden arbejdet sindigt på at nedbryde denne flage: Overalt rundt om Hårteigen flyder det med enorme nedfaldne klippeblokke, men deres lavbevoksning viser at de må have ligget der i århundreder. Kun ser jeg en enkelt der må være kommet dumpende for nylig, dvs. inden for den sidste snes år eller så.
Efter Hårteigen kommer der kilometerbrede grønne flader - skrå som alt her på egnen. Man kan næsten blive søsyg af at se på det, man er så vant til at plane områder også er vandrette.
