Min rute gennem dette landskab er nøje udtænkt: Af sikkerhedsgrunde vil jeg stort set følge de mærkede stier, først mod sydvest over den jævne del af Vidda med de nerveberoligende vide horisonter og store søer til Den Norske Turistforenings hytte Litlos, med bad, tre retter mad og kaffe i de tilstødende.
Derefter mod nordvest forbi Hardangerviddas vartegn, det fladtoppede fjeld Hårteigen, for til slut som en effektfuld afslutning at følge Kinsoelven i dens vilde styrt 1200 meter ned til Hardangerfjorden.
Ruten er lagt så den kan afkortes, hvis de afsatte 7 dage ikke er nok. Jeg vil dog nødig gå glip af Kinso, som efter beskrivelserne skal være noget helt enestående.