Λ 
 < 
 > 
14

af
61
Her sidder jeg i sandkassen, 5 år gammel. Der er tyde­lig­vis kommet nye for­syninger af sand, som efter­hånden blev spredt rundt i haven.
Strandsandet blev bestilt hos Søren Vognmand, der af­leverede det med heste­vogn, noget ret så op­sigts­væk­kende også på den tid.
Hjerte­mus­ling­erne som fulgte med sandet indgik i vores leg, men ellers gik vi meget op i at at bygge huse, veje og tun­neler - noget der krævede at sandet var vådt. Vi kørte med Tekno-biler på vejene - dvs. de måtte løftes, for sandet kunne ikke bære de små hjul.
En speciel leg var kar­tof­lerne gror - her skulle sandet helst være tørt: Man dæk­kede fød­derne med sand og vrikkede med tæerne, der efter­hånden kom til syne som kar­tofler!
Jeg legede ude hele året og kan stadig huske min fortrydelse, når sandet i sandkassen var frosset.
© SJ 1951