Her sidder jeg i sandkassen, 5 år gammel. Der er tydeligvis kommet nye forsyninger af sand, som efterhånden blev spredt rundt i haven.
Strandsandet blev bestilt hos Søren Vognmand, der afleverede det med
hestevogn, noget ret så opsigtsvækkende også på den tid.
Hjertemuslingerne som fulgte med sandet indgik i vores leg, men ellers gik vi meget op i at at bygge huse, veje og tunneler - noget der krævede at sandet var vådt. Vi kørte med Tekno-biler på vejene - dvs. de måtte løftes, for sandet kunne ikke bære de små hjul.
En speciel leg var kartoflerne gror - her skulle sandet helst være tørt: Man dækkede fødderne med sand og vrikkede med tæerne, der efterhånden kom til syne som kartofler!
Jeg legede ude hele året og kan stadig huske min fortrydelse, når sandet i sandkassen var frosset.