Λ 
 < 
 > 
66

af
61
© SJ 1949
Mine bedste legetøj i før­skole­alderen var sand­kassen, den trehjulede cykel, løbe­hjulet og gyngen - jeg kan stadig erindre mange af de lege vi brugte dem til. Her leger jeg som 3-årig i sandkassen sammen med Elsebeth, der boede to huse henne i nummer 10.
Min mor referede engang Elsebeth for at have sagt: "Fy for fanden hvor de muslinger bi'er!", men det havde jeg ikke lagt mærke til.
Samme år fik vi gravet ud til centralfyr, og til min store fortrydelse inddrog murerne min sandkasse til at blande mørtel i - den havde fast bund af kalksandsten. Det krævede megen trøst at overbevise mig om, at jeg nok skulle få min sandkasse igen.
Hvorfor børn?
Jeg mindes tiden med sand­kassen som en meget betyd­nings­fuld og lykkelig periode i mit liv. Måske derfor veg jeg i lang tid tilbage for selv at få børn, jeg turde ikke påtage mig ansvaret. Imid­lertid var det sådan, at dét kvinder så i mig, var en far til deres børn. Måske gjaldt det også Else­beth på billedet her, læg mærke til det blik hun sender mig - og ihvert­fald legede vi tit far-mor-og-børn!
Inden Ida og jeg flyttede sammen i 1982 havde der faktisk været to andre kvinder, som hoved­rystende havde forladt mig, mest fordi jeg ikke ville have børn. Så egentlig skylder jeg Ulla og Jette en und­skyld­ning, for børn er jo vit­ter­ligt dejlige, det meste af tiden.
I 1984 opgav jeg min mod­stand, blev gift, og i 1985 blev Signe født, i 1988 Maja. Selv­følgelig har det ikke været uden problemer, men de har kunnet hånd­teres i fælles­skab. F.eks. kom Signe i puber­teten allerede som tre-årig, og i en periode nægtede Maja pure at gå, og vi nægtede pure at bære hende, og der var megen gråd og tænders gnidsel. Men problem­erne syner ikke af meget, når jeg ser tilbage - glæderne derimod ...