I starten sejler jeg jo mest med min far, men der går ikke så lang tid før jeg bliver sluppet løs på egen hånd sammen med kammerater.
Sejlmærket SSS 4 i bomuldssejlet viser, at en tidligere ejer har været medlem af Svendborg Sunds Sejlklub, og med et meget lavt nummer. Båden er bermudarigget, noget smart og moderne da den blev bygget i 1927. Storsejlet er rigelig bredt, og båden tilsvarende luvgirig (drejer op mod vinden). Det har jeg fået at vide, var tradition på den tid, men vi finder det irriterende og får næste vinter sejlet syet om og bommen kortet af. Da jeg senere får syet nye sejl (af Dacron) bliver fokken gjort lidt større, så båden ender med at balancere på roret.
Båden har rullereb: Når det blæser for meget til at føre fulde sejl, bliver storsejlet rullet op på bommen. Vi prøver ved en enkelt lejlighed at mindske sejl ved at stryge fokken, men det giver meget dårlige sejlegenskaber.