Finn-J.dk › Lapland

Hvis du planlægger en lignende tur eller blot er nysgerrig efter hvordan den blev gennemført, kan du her læse nogle fakta og kommentarer. For mig var denne ferie den mest omhyggeligt planlagte nogensinde, og en af de mest vellykkede.

Vores lille team bestod af følgende:

Vi kender hinanden fra vandreforeningen Natur og Fjeld (NFA) og har tidligere været på flere ture sammen, dog var det første gang med denne kombination. Vi er alle erfarne fjeldvandrere og nogle af os kendte også Lapland godt i forvejen: Ulla og Dorthe har vandret sammen i Lapland flere gange, sidst på en tre ugers vandretur med udgangspunkt i Abisko i 2007. Dorthe har også været turleder i Padjelanta adskillige gange. Jeg derimod har kun været i Lapland én gang før, på en hytte-til-hytte skiferie i 2001 - jeg har mest slået mine folder i Grønland og Sydnorge.

Den skæve kønsfordeling opstod tilfældigt, men ihvertfald jeg trivedes udmærket med den, for det er jeg så vant til: Som barn legede jeg mest med piger, jeg var på fjeldvandring med tre kvinder i 1975 og i 2006, og har indimellem nydt at bo sammen med kone og to døtre.

Grundlæggende holder vi af at opleve vild natur på nært hold, og vi sætter pris på den frihed, der ligger i at kunne slå vores telte op hvor og hvornår vi har lyst, og så er vi villige til at betale prisen herfor - en tung rygsæk. Desuden havde ingen af os før oplevet det højt berømmede efterår på fjeldet. Dette begrunder tilsammen naturtypen, overnatningsmåden og årstiden.

Udrejsen begyndte 17. august og hjemrejsen 3. september. Afstanden er ca. 2000 km. Turen gik med tog til Kbh. H hvor vi mødtes under uret. Derfra med tog til Malmö, tog til Stockholm, liggevogn til Gällivare, bus til Ritsem og færge til Änonjalme. Retur modsat vej. Billetpriserne var: Interrail One Country Pass for Sverige 1560 DKK, bus 186 SEK og færge 175 SEK hver vej, plus pladsbilletter. Bemærk at det er uforskammet dyrt at købe pladsbillet i toget og at billetsalget i Gällivare er lukket, når bussen fra Ritsem ankommer dertil. Man bør altså have reserveret til hjemrejsen hjemmefra, eller gøre det inden ombordstigningen (telefonisk?).

Efter to planlægningsmøder, første gang i februar, anden gang i juni, og efter flere beslutningsrunder blev vi enige om at vandre inden for området dækket af kortet BD10. Først i toget op gennem Sverige blev vi enige om et startsted og en rute. Den blev faktisk også gennemført og er vist på titelbladet.

Sarek er meget bjergrigt og uden hytter og mærkede stier, og med broer kun over de store elve. Ikke desto mindre var det lige så let at vandre i Sarek som i det småkuperede Padjelanta med broer og gangbrædder, når bortses fra en del elvvadninger. Vi gik jo i dalbundene, hvor der var trampede stier af folk og rener, og kun små højdeforskelle.

I Padjelanta er der små hyttebyer med 6-personers hytter med køkken, håndvask og tørrerum, som er drevet af en same-organisation, Badjelánnda Laponia Turism. Teltovernatning med hytteadgang kostede 70 SEK, overnatning i hytte 260 SEK per person. Ved Kvikkjokk og i Stora Sjöfallet er der hytter drevet af STF. Ved hytterne var der et beskedent salg af proviant. Vi var der den sidste uge før alt blev lukket for vinteren den 7. september, og udvalget var mildt sagt begrænset - det bedste vi fik var røget röding, uhmmm! I Sarek bestod faciliteterne af en enkelt nødtelefon med radioforbindelse til politiet - den fik vi heldigvis ikke brug for.

Der var mobildækning ved Akka og Gisuris og ellers ikke.

Vi vandrede med oppakning i 13 hele dage og 2 halve, ialt 167 km, svarende til 12 km per hele dag i gennemsnit. Vi havde desuden tre overliggerdage, hvoraf vi gik dagsture de to (Gisuris: 18 km, 700 meters højdeforskel. Rapaselet: 19 km, 400 m).

Det laveste punkt på ruten var Akkajaure med 450 m.o.h., den højst beliggende lejrplads Ruohtesvágge med 850 m.o.h.

Af rygsække havde pigerne moderne, kropsnære på 70-90 liter, jeg derimod en ældre Fjällräven rammerygsæk. Rygsækkene vejede ca. 26 kg ved starten af vandringen, og nåede et midlertidigt lavpunkt på ca. 18 kg ved Stáloluokta.

Vi brugte alle vandrestave - dvs. Lisbet havde glemt sine derhjemme og måtte klare sig med en lokal kæp.

Vores telte bestod i Ullas trepersoners Hilleberg Nallo og Dorthes topersoners Haglöfs Double Peak. Begge telte fik bøjede stænger i en voldsom storm, men ellers var der ingen problemer. Måske kunne de bøjede stænger have været undgået, hvis der havde været barduner i samtlige bardunfæster, så trækket blev mere jævnt fordelt.

Soveposerne var 3-sæsoners dunsoveposer, samt en fiberpose, der lød til at være ret så kold til årstiden. Nattemperaturerne bevægede sig det meste af tiden mellem køleskabs- og frostbokstemperatur.

Regntøjet var for pigernes vedkommende både letvægts regntøj og burka-lignende ponchoer - disse gav bedre ventilation, men var besværlige at få af og på. Jeg brugte letvægts regnbukser og for første gang en lidt tungere jakke (Lowe Alpine Triple Point) med en stiklomme til kameraet - det fungerede fint.

Ved vadning brugte vi regnbukser samt enten trekkingsandaler eller plastiktræsko, der er en del lettere. Jeg havde desuden også goretex-sokker med, men det var nu lidt overflødigt, da vi kun havde korte vad.

Mit undertøj var af uld: Kort- og langærmede uldundertrøjer, samt en tynd uldsweater, som jeg var jeg meget tilfreds med. En windstopper-trøje sparede jeg væk i anden vægtsparerunde, og jeg kom ikke til at savne den.

Kogegrejet bestod i et Trangia stormkøkken med tre gryder, der passede ind i hinanden, og en Trangia multifuel-brænder.

Vi medbragte 4 liter petroleum (grill-tændvæske) og brugte knap tre liter (2½ kg) undervejs, hvilket er meget beskedent, i betragtning af at vi ikke sparede på brændstoffet. Stormkøkkenet blev brugt i ca. 15 dage til typisk følgende måltider: Morgen - 1 liter grød/øllebrød og 2 liter kaffe/te. Frokost - 2 liter suppe/kaffe/te. Aften - 1 liter kaffe/te og 2 liter gryderet og 1 liter kaffe/te/kakao. Desuden forbrug til stegning af indsamlede svampe, kogning af syltetøj, samt til tøjvask, varmt bad og lune i teltet på de sidste kolde morgener.

Bemærk at i Trangias multifuel-brænder kan man fyre med benzin, petroleum, grill-tændvæske, lampeolie, terpentin og dieselolie - men ikke sprit (i modsætning til hvad der angives nogle steder). Vi brugte ikke sprit til forvarmning, men blot det normale brændstof.

Navigationsudstyret bestod i et kompas til hver, samt én barometrisk højdemåler. Kompasser og højdemåler blev sjældent brugt - det var ganske nemt at finde vej. GPS var slet ikke under overvejelse. Desuden havde vi hver et kort BD10 i 1:100.000 købt i Nordisk Korthandel. På dette kort er de fleste stednavne angivet med moderne lulesamisk retskrivning, en stavemåde der er brugt i billedserierne. Dog er ældre stavemåder bevaret i f.eks. hyttenavne, hvad der kan virke lidt forvirrende: Eksempelvis er Gisuris og Kisuris det samme ord, ligesom Áhkka og Akka.

Lisbet medbragte et lille digitalkamera af typen Casio Exilim EX-S10 med kun ét batteri, som hun holdt hus med på hele turen. Jeg havde et Olympus SP-560UZ (vægt 385g) med 4 sæt batterier (ialt 16 stk. AA genopladelige og ikke-genopladelige, vægt 400g). Det sidste sæt blev sat i på hjemrejsen, så jeg havde ikke vildt for mange batterier med, selvom vægten af batterierne oversteg vægten af det relativt store kamera.

Vi havde tre kikkerter med, en mellemstor og to mini.

Som eksempel bringes her Dorthes pakkeliste.

Dette er et særligt kapitel, for vi medbragte proviant til så lang tid som vi overhovedet mente os i stand til at bære, nemlig 12 dage, svarende til en vægt på ca. 8 kg per person. Næsten alt var letvægtsproviant, hvilket indebar at det havde et højt energiindhold, ikke indeholdt vand, og var i lette forpakninger. Undtagelsen herfra var nogle æbler og gulerødder, der blev spist i starten, samt en dåse leverpostej som Dorthe fandt i sin rygsæk på vej hjem.

Vi aftalte før turen, at vi hver skulle medbringe morgenmad og aftensmad til alle til 3 dage, samt frokost og drikkevarer til eget forbrug, samt en overraskelse.

En del af provianten bestod i færdige, frysetørrede middagsretter, supper og frugt, men vi havde også en del hjemmetørrede ingredienser med: Løg, gulerødder, porrer, blandede grønsager og bacon.

Den medbragte proviant blev suppleret med indsamlede svampe (birkerørhat) og bær i betydelig mængde, især mosebølle, men også lidt blåbær. Vi medbragte henved 1 kg sukker til fremstilling af syltetøj.

Som eksempel på det medbragte bringes her Dorthes proviantliste og min proviantliste. Vægtangivelserne er den faktiske vægt incl. emballage målt på en køkkenvægt.