Sidste sommer (1990) tog jeg alene afsted på en telttur i de norske fjelde, noget jeg havde gået med skumle planer om i flere år. Det skulle være sådan et egotrip, fordi jeg for år tilbage havde været meget fasci­neret af at være alene med en uberørt og tidløs natur, og nu havde jeg lyst til at prøve det igen. Desuden trængte jeg til en rigtig motions­tur, og der mente jeg det rarest selv at kunne sætte tempoet.

I for­beredel­serne indgik indkøb af let­vægts­proviant, dvs. jeg klarede mig med hvad mit lokale super­marked kunne præstere af tørt og fedt, plus nogle enkelte vand­holdige god­bidder. For at holde vægten nede havde jeg lånt et ultralet 1½-mands­telt og brugte et ombygget enkelt­mands­kogesæt som storm­køkken. Alligevel måtte jeg sortere nogle luksus­ting fra, såsom pen­sionist­madras og tele­objektiv, for at få vægten ned på 24 kg, som er maksimum for hvad jeg orker at gå langt med.