Der findes som bekendt ikke dårligt vejr, kun dårligt udstyr, og noget sådant viser det sig snart, at jeg er belemret med: Regn­bukserne, der nylig holdt til dags­regn ved Ise­fjorden, viser sig her util­stræk­ke­lige, jeg må trække plastik­poser om lårene for ikke at blive gennem­blødt.

Det skal dog ikke øde­lægge humøret, for regnen varer ikke evigt, og der viser sig at være vældig dejligt på denne flade del af Vidda. Dvs. her er kun fladt i norsk forstand, for området er mere kuperet end f.eks. Himmel­bjerg­egnen, som det dog ikke ligner, snarere giver det mindelser om Dartmoor. Gang på gang åbner der sig skønne vide udsyn, noget man tit savner i mere bjerg­rige egne, hvor der altid står fjelde i vejen, og det viser sig let hver aften at finde en god telt­plads med læ.